BEHANDLING MED VITARAN V02-2022

Patientinformation

Hvad er Vitaran?

Vitaran er en avanceret skinbooster-behandling baseret på polynukleotider (PN), som udvindes fra blandt andet lakse-DNA. Behandlingen er udviklet til at forbedre hudens kvalitet, stimulere cellefornyelse og øge hudens fugtniveau. Vitaran anvendes til at styrke huden indefra og give et mere frisk, glat og ungdommeligt udseende.

Hvordan virker Vitaran?

Vitaran arbejder ved at stimulere hudens naturlige regenereringsprocesser. Polynukleotiderne hjælper med at reparere beskadiget væv, forbedre hudens elasticitet og øge produktionen af kollagen. Samtidig forbedres hudens fugtbalance og struktur, hvilket resulterer i en mere ensartet og sund hud.

Hvordan udføres behandlingen?

Behandlingen udføres af vores sygeplejerske eller speciallæge. Vitaran injiceres med meget fine nåle i huden i små mængder. Behandlingen kan anvendes i områder som ansigt, under øjnene, hals, decolleté og hænder, afhængigt af behov og ønsket resultat.

Effekt af behandlingen

Behandlingen forbedrer hudens struktur, elasticitet og fugtniveau. Huden vil ofte fremstå mere glat, spændstig og med øget glød. Vitaran tilfører ikke volumen som traditionelle fillers, men arbejder med hudforbedring og regenerering.

For et optimalt resultat anbefales et behandlingsforløb med 2–3 behandlinger med 3–4 ugers mellemrum. Resultatet udvikler sig gradvist og forbedres over tid i takt med hudens naturlige fornyelse.

Efter behandlingen

Efter behandlingen kan der forekomme let hævelse, rødme og ømhed i de behandlede områder. Der kan også opstå små blå mærker ved indstiksstederne. Disse reaktioner er normale og aftager typisk inden for få dage. Det anbefales at undgå make-up de første 4 timer samt hård fysisk aktivitet, sauna og varme omgivelser det første døgn.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er hævelse, rødme, ømhed og blå mærker. Disse er forbigående og forsvinder som regel inden for få dage til en uge. Sjældent kan der opstå infektion ved indstiksstederne eller mindre ujævnheder i huden. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner eller længerevarende irritation.

Tag kontakt til Pro-Age Medical Academy ved mistanke om bivirkninger. Udenfor klinikkens åbningstider kontaktes vagtlæge. Ved alvorlige akutte bivirkninger kontaktes straks 112.

Forholdsregler

Behandlingen gives ikke til personer under 18 år, gravide, ammende eller personer med kendt allergi overfor indholdsstofferne. Behandlingen bør udsættes ved infektion eller hudproblemer i det område, der ønskes behandlet.

Information og samtykke

Efter at have læst denne information skal du som patient have mundtlig information om behandlingen og have mulighed for at stille spørgsmål. Efter forundersøgelse skal du som patient have 2 dages betænkningstid, før der gives samtykke til selve behandlingen og denne kan foretages. Du har mulighed for at medbringe en bisidder til både forundersøgelse og behandling.

Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Image
  • SKU
  • Rating
  • Price
  • Stock
  • Availability
  • Add to cart
  • Description
  • Content
  • Weight
  • Dimensions
  • Additional information
Click outside to hide the comparison bar
Compare